Lotte olsen
Om ”Havekone med spade” i Skulpturpark Billund.
Min uddannelse på Det Kgl. Danske Kunstakademi foregik inden for rammerne af den klassiske tradition med studier af den levende, nøgne menneskekrop.
I mange år havde jeg det privilegium, når jeg gik ud af min dør, at se Sigrid arbejde i sin have.
Hendes smukke fyldige krop og den optagethed af jord og planter, som hun udstrålede, glædede mig.
Jeg havde papir og blyant klar i lommen, så jeg kunne fastholde hendes billede.
Sigrid blev model for flere af mine skulpturer, med rive, med spade eller siddende på bænken med en plante i hånden.
Fra menneskekrop til plantekrop. Min optagethed af planternes verden, har lidt efter lidt flyttet mit skulpturelle udtryk:
I planterne genfinder jeg ofte træk fra menneskekroppen, som glæder mig.
En frøskal indeholder et skulderblad.
Et blads ribbe fremviser en rygsøjle.
Det er denne forbundethed mellem planter og menneskekrop som er mit grundlag.
Det er mit sted for undren.
Læs mere på www.lotteolsen.dk