Træk fra Billunds historie

 

Størstedelen af jorden er høj sandjord - og meget fladt som det øvrige Vestjylland. 

Billund Bæk begynder som en lille grøft i den vestligste side af Randbøl sogn, løber midt igennem Billund by og bliver vest for Billund til Grindsted å, og endnu længere mod vest til Varde å.

Moserne i området har fra gammel tid fungeret som brændselsdepoter for befolkningen. Der blev gravet masser af tørv - også under de to verdenskrige hvor Danmark var afskåret fra udenlandsk brændsel.

Lidt sydvest for Billund findes Grene Sande med indlandsklitter. Det fortælles, "at sandet fra Grene Sande i stormvejr er knøget over og lagt sig over mulden" på de omliggende jorder. Sandflugten i Vestjylland var ødelæggende for mange og en væsentlig grund til plantning af læhegn, fx Frederikshåb plantage i Billunds nærhed. 

Der har boet mennesker siden stenalderen i Billund-området. Fund af redskaber fra yngre stenalder og gravhøje fra bronzealderen, landsbyer fra jernalder og vikingetid er udgravet.

Navnet Billund – med stavemåden Byllundt - optræder i et dokument fra 1454 ifølge Traps Danmarkshistorie. Landsbyens bønder drev hedelandbrug. Der blev dyrket rug til brød. De få kreaturer græssede på engene, hvor man også høstede hø til vinterfoder. Mod øst og mod nord lå hederne. De gav føde til store fåreflokke, som drenge fra gårdene vogtede. Indtil 1813, hvor den sidste ulv i Danmark blev skudt, skulle der passes godt på dyrene.
 
Der var idelle forhold for biavl med de omgivende heder, enge og græsbevoksede kær og overdrev. Ifm svenskekrigene i 1650erne huserede og plyndrede mange hjælpetropper i landet. En polsk adelsmand Jan Pasek har fortalt om sine soldater: "Vi fik en stor mængde honning; thi omkring på markerne fandtes udstrakt bihold, og alle vegne stod bierne i halmkasser, derimod ikke i bistader."  Også Grene Sogn blev hærget ifølge en beretning fra 1660.

Efterhånden som heden blev opdyrket, gik biavlen tilbage. Og den brune bi fortrængtes af den importerede italienske bi. Kun på Læsø findes den brune bi endnu.

Om gåsebillen skrev dr.phil. pastor Fros i 1811: "Af de store oldenborrer har jeg kun set få, men en mindre art, der kaldes gåsefluer anretter stor skade."  I nutidens Billund er gåsebillerne upopulære, da de lægger deres larver i græsplænerne – hvor larverne lever godt og skjult af græsplanterne, så græsset går ud og efterlader pletter i plænen!

Kilde: bl.a. Peter Jessen "Hvorfor hedder det Billund" og Hans Jensen "Grene Sogn 1790-1969

CreaScop reklamebureau A/S