Sommerudstilling

25/06/16, 14:45 til 04/09/16, 14:45

Sommerudstilling i Skulpturpark Billund 

Syv unge kunststuderende fra Det Jyske Kunstakademi udstiller fra 25. juni til 4. september værker ved Sommerudstilling 2016. Værkerne er lavet specielt til denne udstilling, og udstillingen er virkelig et besøg værd. Nyd den smukke natur i parken, og prøv fx at lægge dig i ”Fra én tilstand til en anden” og se verden fra en helt ny vinkel. 

De udstillede værker er meget forskellige og beskrives her af de unge selv:

Holger Højbjerg 
En simpel skulptur der i sin genkendelighed refererer til en række aspekter i vores hverdag fra populær kultur - til den lokale automekaniker. Et tilbud til potentielt at få ryddet op, destrueret  noget eller som en fremdrift. Passivt truende i naturlige omgivelser. 

Stine Rosdahl-Petersen
Med mit stedspecifikke værk "Bilund" har jeg taget udgangspunkt i skulpturparken og byens historie/kulturhistorie som begyndelse til min proces. Herfra er værket blevet til i samarbejde med folk fra forskellige fagområder, og med inspiration fra selve Skulpturparken og området det er installeret på.

Olga Benedicte og Anne Stolten
Installationen ”Fra én tilstand til en anden” undersøger en analog tilgang til projektion, hvor dagslyset samt de omkringliggende omgivelser skaber de bevægelige billeder, som opstår på de refleksive plexiglasplader. Installationen inviterer beskueren til at lægge sig ind i den og opleve den på egen krop.

Liv Andersen
Liv Andersen opfører ваши i forbindelse med Skulpturparkens sommerudstilling, som en hæderfuld markering af vores allesammens Grand Old Man.

Frejas Niemann Lundrup
Forbindelser i formen, af kernen og hjernen. I et lukket system, bliver de skabt i hinanden og i dét der var. En orden fandtes og findes i rytmen, en for én og så, tre af træ - efter dem fulgte de nye og satte spor…. 
Spor gik i spor, der var sat og tilstede. 
Alt er af det samme.  

Regitze Engelsborg Karlsen
Regitze Engelsborg Karlsen installerer tre værker i Skulpturparken. Alle tre værker tager udgangspunkt i jord som materiale. 

Et af værkerne er formet med kompostjord fra genbrugsstationen. De to andre værker arbejder med den jord, der er i Skulpturpark Billund. 

Udstillingen kan ses hele sommeren til og med 4. september. 

Parløb reklamebureau a/s