Kate Skjerning

 

 

Jeg er uddannet fra Designskolen, og som kunstner arbejder jeg især med midlertidige steds- og kontekstspecifikke værker.
Derfor var det en drømmeopgave for mig at blive inviteret til at lave et værk til Skulpturpark Billund - og jeg blev endnu gladere, da jeg opdagede, at den rødlistede okkergul pletvinge lever netop her.
Sommerfugle er nemme at elske, og de er gode som symbol på den kamp, vi er nødt til at tage for at beskytte vores natur. Hvem håber ikke, vi kan bevare og opbygge bestanden af okkergul pletvinge omkring Billund og alle andre steder?
Jeg arbejder mest med skrøbelige materialer som papir og tekstil, fordi jeg ønsker at pege på det sårbare i os selv og vores omgivelser.
 
Se også www.kateskjerning.dk

 

Parløb reklamebureau a/s