Kåring af vinderne

27/08/16, 15:00

Kåring af vinderne af konkurrencen Giv Fabeldyret et navn

Lørdag 27. august kl. 15 blev det ved De internationale Børnekulturdage afsløret, hvem vinderne af navnekonkurrencen blev.

Jeppe Klitgaard 5. b på BillundSkolen vandt præmien for bedste historie, og Niels Pedersen, Grindsted vandt præmien for bedste navn. Navnet er FLODFINE, som er en sammentrækning af flodhest og delfin.

Bestyrelsen for Skulpturpark Billund modtog 16 historier og i alt 50 navneforslag. Tak til alle, der legede med.

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har fået et udvalg af historierne og navnene tilsendt. Prinsen har udtrykt glæde over, at så mange viste interesse for at give hans skulptur et navn eller endda en historie.

 

 

 

 

Præmierne var til begge vindere bogen Fabula med digte og billeder af Prins Henriks skulpturer, samt to biografbilletter, så vinderne også selv kunne nyde en god historie.

Læs Jeppe Klitgaards historie her

Læs mere om konkurrencen her

Gå til programmet for Trekantens Festuge

Parløb reklamebureau a/s